det nye Kontor - mads og Eva

Da Musikskolen Laura efter over 30 år er fusionere med Den Kreative SKole Aarhus er der selvfølgelig også en ny hjemmeside på vej med ny info.

Ny leder: Birgitte Stein er gået på pension og vores nye leder Mads Bloch er sammen med alle vores lærere og administrativ koordinator Eva igang med at facilitere fusionen mellem de to skoler fuldt ud.


"At give sit barn
den gave at gå til musikundervisning  er, at give dét et ekstra sprog at gebærde sig i livet på"

Vores Værdier

MUSIK ER ET UNIVERSELt SPROG

”Alle mennesker er født musikalske” siger hjerneforsker Kjeld Fredens. Det tror vi på, på musikskolen LAURA. Musik skaber mennesker, og i vores daglige virke som musikskole er det essentielt for os, når børn, unge og voksne kan mødes i musikken og fremme deres egen musikalitet i samvær med andre, uanset om det er nyt eller velkendt. De helt små børn synger, før de snakker, og vi synes, at rytmikundervisning er en fantastisk samværsform for børn og forældre. Her bliver musikken ramme om en hyggelig stund i hverdagen.

MUSIKKEN TILBAGE I FAMILIEN - EN LIGEVÆRDIG OG DANNENDE SAMVÆRSFORM

Vi synes, det er meget vigtigt, at musikken bliver en ligeværdig og dannende samværsform. I vores erfaringer med at undervise forældre og børn sammen på et instrument, bliver forældrene aktive medspillere og kan være med i legen, når det nye instrument skal udforskes. Øvningen i fællesskab derhjemme giver en ny samværsform og styrker samhørigheden.  

MUSIK SOM FÆLLESSKAB

Musik skaber glæde og samhørighed. Det gælder både i familien, mellem børnene og de voksne, og i et samfund i al almindelighed. Derfor lægger vi vægt på, at det skal være sjovt. Når elever og forældre mødes i musikskolen, er der fokus på musikken som brobygning på tværs af generationer, kulturer og baggrund.


Fakta om Musikskolen Laura

Musikskolen LAURA er den musikskole i Danmark, der startede undervisning af helt små børn fra 3 mdr. alderen og deres forældre med mottoet: ”Musikken tilbage i familien”.

Hvad er Musikskolen Laura?

Musikskolen LAURA er en privat musikskole i Aarhus midtby organiseret som forening under Sport og Fritid. Vi har til huse på Laursens Realskole, men underviser på flere forskellige skoler i aarhus.

Vi underviser/underholder ca. 5000 elever om året. De ca. 4000 af dem er mellem 0 og 5 år, enten rytmikbørn eller undervisning og koncerter som vi sælger ud af huset til børnehaver, vuggestuer, biblioteker o.l. Det kan også være skoleklasser, der bestiller et undervisningstilbud. Ca. 800 elever er elever, der går til solo, holdundervisning, bandbase osv.

Musikskolen LAURA er den musikskole i Danmark, der startede undervisning af helt små børn fra 3 mdr. alderen og deres forældre med mottoet: ”Musikken tilbage i familien”.

På Musikskolen LAURA fokuserer vi fortrinsvist på det rytmiske univers - dog har vi også undervisere, der specialiserer sig i klassisk musik. Vi kan godt lide alle genrer, og derfor bliver programmet også meget varieret, når vi holder koncerter - alt fra hård rock til folkemusik, Hip Hop, Mozart, country osv.

Vores hovedområde er småbørnsrytmik, rytmisk musik, bands, events, og musik ud af huset.

 

EN alsidig lærergruppe

Vi lægger meget vægt på at have en rigtig bred palet i lærerkollegiet.

Musikskoleleder Birgitte Stein lægger meget vægt på at have en alsidig lærergruppe. Det giver en rigtig god dynamik at have mange forskellige typer lærere.

På kontoret gør vi en del ud af at snakke med forældrene, når de ringer og melder deres børn (eller sig selv) til. Vi prøver at bedømme, hvilken lærer der passer til den kommende elev. Hvor stramme tøjler forventer eleven? Skal det være både rytmisk og klassisk? Er der en bestemt type genre, instrument eller teknik eleven er betaget af? Vi prøver at matche, og det er altid sådan, at det er okay at skifte lærer, hvis kemien ikke passer.

 

Et sted med mange nye ideer og projekter

Vi tror på, at det man brænder for, er man god til. Derfor bruger vi tid på at tale med lærerne.

 

På Musikskolen LAURA bliver der igangsat mange nye projekter. De fleste kommer fra lærerne, som lægger egne interesser og kræfter i disse projekter. Der sker hele tiden nye ting på LAURA. Bestyrelsen er glade og støtter op om den store aktivitet, og så længe regnskabet ikke giver underskud, har vi grønt lys fra deres side, hvilket er en stor frihed.

Bandbasen, stamholdsundervisning, workshops, bootcamp, babyrytmik To-Go, musicalhold, musikproduktion osv. er alt sammen projekter udsprunget af idéer fra lærerne. Som regel ved at vi sammen evaluerer på en nuværende undervisningsform og får lyst til at gøre noget ved den.

Dette arbejde kræver en stor portion åbenhed fra lærernes og musikskolelederens side. Det er vigtigt for os at skabe en god og tryg arbejdsplads. Vi tror på, at det man brænder for, er man god til. Derfor bruger vi tid på at tale med lærerne. Hvert år får de tilsendt ønskesedler til deres kommende skema. På den måde sikrer vi, at lærerne underviser i noget, de har lyst til at undervise i.


 

Musikskolen Laura har fast samarbejde med laursens Realskole og er en del af det Aarhusianske kulturliv

Samarbejdspartnere

På Musikskolen LAURA har vi mange samarbejdspartnere - nogle har vi haft siden begyndelsen, andre er helt nye og vi får stadig flere. Vores fast samarbejdspartner er Laursens Realskole, som vi deler lokaler med i Aarhus midtby.
Udover de steder hvor vi underviser fast har vi samarbejde med mange forskellige kulturinstitutioner og foreninger. Samtidig er vi ofte medarrangører på kortere projekter eller enkelt-events i samarbejde med offentlige aktører eller større organisationer. 

Er du interesseret i et samarbejde, så kontakt os gerne.

 
 
Frederiksbjergskole.jpeg
 
Sølystskolen.jpeg
 
Egågymnasium.png
 
Lisbjerg skole.png
 
Screenshot 2018-05-15 11.47.08.png
 
Skrallebang.png
 
Screenshot 2018-05-15 14.00.24.png
 
 
Screenshot 2018-05-15 11.45.27.png
 
Mødrehjælpen.png
 
M&U_logo_sort_2017.png
 
AAK-02-venstre-70-store.png
 

Åbygaard Lokalcenter

 
Aarhus-svømmestadion.jpg
 
Syng_logo_170px.png
 
 
Screenshot 2018-05-15 11.50.57.png
 
AarhusMusikskolepdfcmyk-438x282.png
 
 
 
 
 

 

Historien om Musikskolen LAURA

Fortalt af musikskoleleder Birgitte Lykke Stein

LAURA Opstår

Ulla havde sine små børn med til undervisning. Hun opdagede, at børnene var lynhurtige til at suge musikken til sig.

Musikskolen LAURA opstod, da Ulla Voss Gjesing, (nu leder på Kulturprinsen i Viborg), var musiklærer på aftenskolen SNAP, der stadig holder til i Laursens Realskoles lokaler.

Ulla var nødt til at have sine små børn med til undervisning, når hendes mand havde aftenvagt. Hun opdagede, at børnene var lynhurtige til at suge musikken til sig. To-tre år gamle kunne de synge alle sangene, når de kom hjem – bare ved at være til stede i musikundervisningen!

Ulla Voss Gjesing fik da idéen til at starte rytmikundervisning for 0-3 årige og deres forældre på aftenskolen. Det blev en kæmpe succes. I løbet af halvandet år var der 300 tilmeldte. På det grundlag dannedes Musikskolen LAURA august 1989. Jeg blev ansat som leder februar 1992.

 

Motto

Musikken tilbage til familien!
Det handler om at give forældrene et redskab til selv at lave musik med deres børn.

”Musikken tilbage i familien” var vores motto og er det stadig. Jeg har det med mig i hjertet. For mig handler det motto om at give forældrene et redskab til selv at lave musik med deres børn derhjemme. Mange ved desværre ikke, hvor meget musikken betyder for børns udvikling. Hvor stor social, sproglig og motorisk effekt musikundervisning har, og meget af det kan overføres direkte til al øvrige indlæring i barnets liv.

Vi førte ”barn-/forældre modellen” videre fra rytmik til instrumentalundervisningen. Forældre og børn blev undervist på instrument sammen, men undervisningen foregik altid på barnets præmisser. Vi har stadig en del, der vælger den undervisningsform.

 

Økonomi

Alle på skolen regnede dengang med, at kommunen ville stå med ”en pose penge”.
Det skete bare ikke!

Ulla Voss Gjesing henvendte sig i 1989 til Statens Musikråd, som det hed dengang, og fik etableringsstøtte til at komme i gang på. Jeg blev ansat som leder to år senere, da Ulla fik job på Den Kreative skole i Silkeborg. På det tidspunkt havde musikskolen ca. 600 elever, og organisationsstrukturen var som på en kommunal musikskole.

Alle på skolen regnede dengang med, at når vi nu var etableret som en driftsikker musikskole, og når etableringsstøtten udløb efter et par år, ville kommunen stå med ”en pose penge”.

Det skete bare ikke! Statens Musikråd og Otto Laust Hansen, daværende musikskolekonsulent, tog med til møder med Aarhus Kommune, og prøvede at forklare kommunen, at vi havde en velfungerende musikskole, den kommunale havde lange ventelister, og vi havde garanti for refusion fra staten hvis kommunen gav penge.

Men Aarhus Kommune var tilbageholdende med at give støtte. Måske fordi der var allerede én musikskole i byen. På et tidspunkt, var det på tale, at vi skulle have en del af den støtte, der i forvejen var afsat til Aarhus Musikskole. Det var jeg meget imod. Det er jo ikke for at gå ind og være konkurrenter, men for at have to forskellige slags musikskoler i kommunen. Behovet er stort nok. Begge musikskoler har ventelister. Men der er aldrig blevet fundet penge til os.

Vi har klaret os uden at blive en del af Aarhus Musikskole. (Vi er nu organiseret som en forening og modtager aktivitetsstøtte).

 

paraplyorganisation

"vi dannede en paraplyorganisation i 1995-2002 i samarbejde med andre alternative musikskoler i Aarhus, for at synliggøre behovet for musikskoler."

Vi prøvede senere at komme i kontakt med kommunen, idet vi dannede en paraplyorganisation i samarbejde med andre alternative musikskoler i Aarhus, for at synliggøre den mængde af musikskoler, der var dukket op i Aarhus. Medlemmerne af denne paraplyorganisation var, foruden os, KuchezaKoch’s skoleMusik i Malling og Den Ny Musikskole.

Disse musikskoler var opstået på grund af et behov i befolkningen, og nye uafhængige musikskoler bliver stadig dannet, når der er et behov i et lokalområde. Jeg er sikker på, at hvis der ikke havde været skoler som LAURA og de andre, havde der været en enorm venteliste på Aarhus Musikskole. Vi dækker en stor del af det samlede kulturtilbud i Aarhus, og netop derfor kunne jeg have ønsket, at en del af de kommunale støttekroner kunne være tildelt skolerne i paraplyorganisationen

Jeg har dog aldrig opfattet det sådan, at Musikskolen LAURA er en konkurrent til Aarhus Musikskole, mine egne børn har gået på Aarhus Musikskole, og blev ved med at gå der, efter jeg blev ansat her.

Da paraplyorganisationen fik afslag, mistede vi lidt modet. Vi droppede kampen, mest fordi vi, der havde været involveret havde brugt enormt megen tid og kræfter på det. Det tærer i en travl hverdag, hvor vi i forvejen er meget få, til at administrere mange elever. 

 

FREMTIDEN

"VI skal hele tiden udvikle os, kigge på børnene, på samfundet, være i bevægelse og udvikling"

Fremtidens Musikskolen Laura

Hvert andet år, tager hele musikskolens personale på et seminar, hvor vi kigger LAURA efter i sømmene. Hvad fungerer godt, hvad kan vi gøre bedre, og har vi nye idéer. Vi skal hele tiden udvikle os, kigge på børnene, på samfundet, være i bevægelse og udvikling.

På seminaret endevender hele strukturen og bruger vores fantastiske og innovative lærerkræfter til at prøve at finde ud af, hvilken slags musikskole vi tror, vil være mest optimal for elever og for lærere.